Tænk fremad når du køber dåbsgaver

Barnedåbsgaver

Små børn vokser utroligt hurtigt

Babyer og små børn er nogle dejlige størrelser, som de fleste synes er utroligt søde. Til familiesammenkomster og arrangementer er de små oftest festens midtpunkt, og de voksne kan bruge uanede mængder af tid på at betragte dem og snakke om dem. Én af hovedårsagerne til at babyer er så interessante er, at de hele tiden vokser og udvikler sig. Fra måned til måned, og nogle gange fra uge til uge, kan man se hvordan der er forskel på udseende, størrelse, motoriske evner og intelligens. De første fem år af barnets liv har så meget fart på rent udviklingsmæssigt, at det kan være svært at følge med, og det er derfor at det er så spændende og så vigtigt for forældre og familie at observere og følge godt med for ikke at gå glip af noget.

Køb hellere tøj lidt for stort og legetøj lidt for avanceret

En af de lidt mere negative ting ved en babys vokseværk er, at den lynhurtigt bliver for stor til alt dens tøj, udstyr, legetøj og alt det andet som er nødvendigt for at passe godt på et lille barn. Tøj bliver så hurtigt forældet at småbørnsstørrelserne måles i uger og måneder, og når først det er blevet for småt så kan det altså ikke bruges igen, selvom det er næsten så godt som nyt. Legetøj som måske er ekstremt udfordrende for en baby på tre måneder er ligeledes alt for let at finde ud af, når samme baby blot er et par måneder ældre. Ligeledes bliver krybbe, barnevogn, puslebord og andre lavpraktiske ting hurtigt for små og snærende i takt med at ben og arme bliver længere og motorikken bedre. Derfor er det ofte noget af et hovedbrud for forældrene at følge med og finde plads i økonomien til hele tiden at skifte ud og akkommodere barnets vækstniveau. For dig som ven eller familiemedlem, som gerne vil lette deres byrde lidt og hjælpe til, er dåbsgaver en oplagt mulighed for at gøre dette. Dåbsgaver behøver ikke koste en bondegård eller være kreative – så længe de bidrager til at gøre de praktiske gøremål i hverdagen lettere, vil de uden tvivl blive modtaget med kyshånd. Og her er det essentielt at have babyens hurtige vækst in mente; når du køber et stykke tøj så tænk over, at det måske passer babyen lige nu, men ikke vil gøre det om et par måneder. Forældrene har helt sikkert tøj til deres baby som passer i øjeblikket, men de vil højst sandsynligt mangle til fremtiden. Køb også hellere legetøj til et lidt for højt udviklingstrin, så kan forældrene – og barnet – nemlig glæde sig over at have det senere hen, når babyen er stor nok til at bruge det. Denne form for fremadtænkende gave kan lette en masse planlægningsbesvær og lade forældrene slippe nogle af bekymringerne for, om deres barn har underholdning og tøj på kroppen til de næste måneder af dets unge liv.

Skriv et svar