Strikkeopskrifter til nybegyndere

hækle

Vil du gerne i gang med at strikke, så er det en god idé at starte med et projekt der ikke er for krævende. Som nybegynder har man naturligvis ikke så meget erfaring, og derfor kan man let miste motivationen, hvis man må give op. Det kan godt være, at du drømmer om at strikke den flotte Sarah Lund sweater, men det kræver øvelse før man kaster sig ud i sådan et projekt.

Heldigvis findes der mange små, nemme projekter, som er lige til at gå til. Og der er rig mulighed for at strikke noget brugbart, eller måske noget der kan bruges som en gave.

Her er tre projekter, som er gode at starte med:

Strikket karklud

En strikket karklud er anvendelig, og tager ikke lang tid at strikke. Du kan finde mange opskrifter på nettet med gratis opskrifter på strikkede karklude. Karkludene skal strikkes i bomuldsgarn, der kan tåle at blive vasker på 60 grader. Bomuldsgarn fås i mange forskellige farver, så du kan finde den farve der passer bedst til dit køkken.

En af de helt nemme måder at strikke en karklud på, er at lave den i ribstrik. Det gør du ved at slå et lige antal masker op, så det passer til den bredde din karklud skal have. Herefter strikker du 2 ret, 2 vrang, indtil karkluden har den ønskede længde. Skal det være rigtig nemt, kan du også strikke karkluden i rene retmasker. Slut med at lukke af. Karkludene bliver lidt kraftigere, hvis du vælger at strikke dem i dobbelt garn.

Læs mere om at strikke karklud her.

Retstrikket halstørklæde

Et halstørklæde er et rigtig godt begynderprojekt, som helt sikkert vil skabe glæde hos dig selv eller en du holder af. Et godt garnvalg til et halstørklæde er et blandingsgarn med uld og akryl, eller et garn i 100 % merino uld, der er meget blødt. Slå det antal masker op, der passer ca. med den bredde du ønsker på halstørklæder, og så strikker du bare derudaf i retmasker indtil du synes halstørklæder er langt nok. Slut med at lukke af. Det bliver ikke nemmere!

Har du mod på det, er det retstrikkede halstørklæde en oplagt mulighed til at blive bedre til farveskift. Hvis du skifter mellem to farver garn, får du et flot stribet halstørklæde, der er lidt mere festligt end et ensfarvet. Vil du gerne stadig holde det neutralt og klassisk, kan du vælge sort og gråt. Hvis det gerne må være farverigt kan du bruge flere forskellige farver, eller vælge dine fire yndlingsfarver.

Strikket grydelapper

Et par grydelapper er standardudstyr i ethvert køkken. Derfor kan du jo lige så godt lave dem selv. Bomuldsgarn er et godt valg til strikkede grydelapper. Strik dobbelt, så grydelapperne bliver ekstra kraftige.

Slå det antal masker op som passer med den bredde og længde, som dine grydelapper skal have. Strik derudaf i retmasker, indtil du har en kvadratisk firkant. Luk af, og strik en magen til. Sy grydelapperne sammen, og gør det hele en gang til. Så har du to fine, hjemmestrikkede grydelapper.

Du kan finde flere nemme opskrifter på Strikkeopskrift.com

har flere nyhedshistorier du kan læse gratis

Skriv et svar